Foreningen Samværskonflikt

6 centrale holdninger fra Samværskonflikt

Automatisk 7/7 deleordning:

Ved skilsmisse og efterfølgende uenighed mellem forældrene om samvær, skal der automatisk sikres en ret for barnet til lige adgang til begge forældre. En sådan 7/7 ordning bør automatisk være udgangspunktet i samtlige sager. Dette sikrer at begge forældre fortsat fungerer som de primære omsorgspersoner de også var under samlivet og dette fjerner ikke unødigt barnet, fra dets primære tryghedsgiver og halvdelen af dets familie. I sager hvor barnet kan lide overlast af en deleordning, sager hvor der er vold fra den ene forælder mod den anden, vold mod barnet eller sager der indeholder misbrug, kræves en tilbundsgående undersøgelse, af de faktuelle forhold der rammer børnene. Det er IKKE acceptabelt, at den ene forælder kan fremkomme med udokumenteret anklager, i et forsøg på at forhindre en deleordning. Der eksisterer i dag utallige forskningsresultater* der alle konkluderer, at efter et familieopbrud er en 7/7 deleordning den ordning der skaber de bedste vilkår for barnet. Enkelte resultater påpeger desuden samarbejdet forældrene imellem samt niveauet af konflikt, som værende centrale. Derfor bør det også være centralt i samværssager, at få belyst disse. Det konkluderes at jo skævere en samværsordning er jo dårligere klarer børnene sig på de målte parametre.

Ved 7/7 som udgangspunktet forstås, at når sagen startes i familieretshuset, er samværsordningen forudbestemt til at være en 7/7 deleordning. Sagen påstartes den dato en forælder har ansøgt familieretshuset om hjælp ifb med skilsmisse (her skal en 7/7 samværsordning automatisk træde i kraft). Dette gælder uanset den ene forælders modvilje mod denne ordning. Er begge forældre derimod enige om en alternativ samværsordning, vil denne være udgangspunktet i sagsbehandlingen. 7/7 udgangspunktet skal fungere som erstatning, for de nuværende udgangspunkter i sagsbehandlingen, hvor det i utallige sager sker, at bopælsforælderens modstand, hindring eller afgrænsning af samvær mellem børn og samværsforældre, bliver udgangspunktet når sagen påstartes i familieretshuset. Det er således sådan i dag, at når der rettes henvendelse til familieretshuset, har samværsforælderen og barnet ingen fungerende samværsordning, udover en evt ordning der kan aftales med bopælsforælderen. Dette har derfor den konsekvens, at bopælsforælderen bliver pålagt et ansvar og en magt, der har afgørende betydning for hvorledes sagen behandles i familieretshuset samt for hvilke fremtidige samværsordninger der kan besluttes.

Delt bopæl:

Som det er nu, har børn efter en skilsmisse kun én folkeregisteradresse. Dette skaber et problem, idet alt post fra det offentlige, udelukkende bliver tilsendt denne adresse. Dette er med til at rangere forældrene som primær og sekunderforælder. Det kan skabe unødig konflikt, idet det er op til bopælsforælderen at holde samværsforælderen informeret om informationer vedrørende barnet – hvilket også skaber en unødig magtdeling mellem forældrene. Økonomisk skaber det ligeledes et problem. Tilskud fra det offentlige, som eks boligstøtte, ydes kun til den forælder der har barnets folkeregisteradresse. Dette uanset samværsaftale. I mange samværsaftaler, må det antages at begge forældre har samme udgifter, men det er altså kun bopælsforælderen der kan modtage økonomisk støtte i form af boligstøtte. Samtidig kan det i mange sager, skabe et rum for konflikter. Dette eftersom det kan have væsentlig økonomisk betydning, hvem der bliver registreret som bopælsforælder. Ved en deling af folkeregisteradressen, dæmmer man op for denne rangering af forældrene. Man gør ikke automatisk den ene forælder til andenrangsforælder og begreberne som Bopælsforælder og Samværsforælder, vil ikke længere være aktuelle. Samtidig sikrer man, at begge forældre får tildelt den samme økonomiske hjælp, der bliver stillet til rådighed af det offentlige. Ved samværsaftaler der ikke er en 7/7 eller tæt ved, vil det være nødvendigt at der foretages justeringer i tilskud fra det offentlige, idet det må antages, at forældrene ikke har det samme niveau af daglige udgifter forbundet med at have børn. Jvf gældende lovgivning er det muligt for forældrene selv at aftale delt bopæl. Dette kan hverken Familieretshuset eller Familieretten beslutte. Problemerne her er blot, at dette kræver enighed mellem forældrene samt at intet økonomisk følger med ved en sådan aftale og at hverken Familieretshuset eller Familieretten derved anser begge forældre for værende bopælsforældre, men derimod fortsat deler forældrene op i primær og sekunder.

Børnepenge:

Børnepenge der kræves betalt af samværsforælderen til bopælsforælderen, bør justeres ud fra hhv omfanget af samvær samt bopælsforælderens faktuelle udgifter ifb med barnet. Dvs jo mere samvær barnet har hos samværsforælderen des mindre skal samværsforælderen betale i børnepenge. Dette bla eftersom det er naturligt, at mængden af samvær har betydning for mængden af udgifter. Men dette kan ikke stå alene. Niveauet af børnepenge bør samtidig sættes ud fra niveauet af de faktuelle udgifter bopælsforælderen har mht barnet. Der eksisterer i dag sager hvori en bopælsforælder kan have en økonomisk gevinst, alene ved at være bopælsforælder. Dette kan igen danne rum for konflikter i sager om bopæl.

Konflikt:

Begrebet ”konflikt” er centralt i utallige skilsmissesager der involverer børn. I dag sker det fortsat, at beslutninger i familieretshuset og familieretten alene beror på bevidst konfliktsøgning fra bopælsforælderen, der ved udokumenterede anklager og påstande mod samværsforælderen, skaber en virkelighedsfjern illusion om samværsforælderen. Det er i sådanne sager nok at familieretshuset alene konstaterer en konflikt, uden at undersøge denne nærmere. Der bør skabes et system hvori dette ikke er muligt. Et system hvori der kræves dokumentation for de anklager en forælder fremkommer med. Hvori omfanget af en evt konflikt undersøges – Hvor eksisterer konflikten, hvem skaber konflikten og går konflikten ud over børnene. Der bør kunne sanktioneres mod den bevidst konfliktsøgende forælder, herunder særligt bopælsforælderen. Samtidig bør begrebet ”konflikt” defineres. Det er i dag sådan, at dette begreb ofte forveksles med uenighed. Dvs hvad der for den ene forælder blot er uenighed opfattes af den anden forælder og af familieretshuset som konflikter og derfor også kategoriseres som sådan. Dette kan have en negativ konsekvens for samværsforælderen, der kan have vanskeligt ved at fungere i sin forælderrolle og må acceptere at blive dikteret af bopælsforælderen, af frygt for at skabe uenighed (konflikt). Ligesom barnet skal sikres mod overlast fra en voldelig forælder, skal barnet også sikres mod overlast af en forældrefremmedgørende forælder. Forældrefremmedgørelse – et begreb der endnu ikke anerkendes i det danske system.

Børnesamtaler:

Hele idéen om at afholde børnesamtaler i Familieretshuset og Familieretten, er yderst problematisk. Det hedder sig, at disse afholdes for at belyse barnets perspektiv samt at disse samtaler ikke vil stå alene i beslutningerne, men sammenholdt med andre oplysninger, skal danne grundlag. Det kan desværre bare konstateres, at i utallige sager om hovedsageligt samvær, kommer disse børnesamtaler til at have væsentlig betydning for afgørelserne. Ved at afholde børnesamtaler, skaber familieretshuset et rum, hvor det vil være gavnligt for forældrene (hovedsageligt bopælsforælderen) at påvirke og præge barnet i retning af denne forælders ønsker – forældrefremmedgørelse. Derudover betyder dette at barnet aktivt involveres i forældrenes sag og mulige konflikt. Dette harmonerer ikke ifht at man jvf lovgivningen, har til hensigt at skåne barnet samt i beslutningen om mængden af barnets samvær med samværsforælderen, er omfanget af konflikt centralt. Derudover så kan det ikke forventes, at et barn kan tage stilling til en fremtidig afgørelse i sådanne sager. Det må derimod forventes, at et barn tager stilling ud fra barnets øjebliksbillede, i går, i dag, i morgen. Hvis det findes nødvendigt at afholde børnesamtaler, bør denne foretages af en fagperson, der ikke i forvejen er involveret i sagen – så man dermed undgår en partisk og farvet sagsbehandler. Samtalerne lydoptages – så man undgår en personlig tolkning af fagpersonen. Samtalerne bør afholdes i barnets vante og trygge omgivelser hos begge forældre og altså over minimum to gange.

Bortfald af samvær:

Jvf gældende lovgivning, bortfalder et samvær hos samværsforælderen, hvis dette blot delvist ligger i bopælsforælderens ferie. (Det gør sig samtidig gældende i flere samværsdokumenter fra familieretshuset, at bortfaldet også gælder hvis samværet ligger i samværsforælderens ferie.) Derudover fremgår det at en ferie påbgyndes dagen efter sidste skoledag og altså ikke nødvendigvis i samme uge, som ferien reelt afholdes. Dette begrænser unødigt barnets tid med samværsforælderen og er samtidig med til yderligere, at opdele forældrene i a og b forældre. Bemærk at dette bortfald ikke gør sig gældende for bopælsforælderen.

Samværskonflikt foreslår, at ferier påbegyndes samme dag hvor ferien reelt afholdes jvf skolernes feriekalender. Samtidig bør der sættes en grænse på x antal af døgn, førend et fuldstændig bortfald af samvær gør sig gældende. Det bør ikke være som i dag, hvor hele samværet i en evt 7/7, 8/6 osv bortfalder, selvom der udelukkende er tale om få dage der overlapper ferien. Et bortfald af samvær bør ikke være gældende ved ferieafholdelse hos samværsforælderen. Denne ferieafholdelse skal i stedet fungere som forlængelse af selve samværet.