Thomas Bech

1. Krisecentre erklæring

Noget der har været et klart tegn på at ting ikke bliver bedre, er at de fortsat eller måske endda i højere grad, ville lægge vægt på krisecenter erklæringen, alene den, med kun den enes stemme kan starte en lang process hvor dit barn kan tilbageholdes.

Det skal bare ikke være muligt at tilbageholde et barn/nægte samvær med påstand alene. Vi skal ikke have omvendt bevisførelse for et systems påstået 'bekymringer', der skal minimum først ligge en anmeldelse om grove forhold, og igen, i forhold til barnet, ikke mor.

Det er alt for let at fastholde en falsk mistænkeliggørelse.

​

2. Når den ene nægter samarbejde

Retorisk fordrejes dette i systemet som værende bægge forældre; "der ikke kan samarbejde", selv hvis det reelt kun er den ene der nægter. Derved misbruges dette som et argument for ikke at påtvinge et samarbejde, fastlægge samvær og derfor istedet fratage den fremmedgjortes rettigheder og kontakt til barn.

​

3. Overvåget samvær

Man skal ikke udsætte en forældre og deres barn for dette dybt krænkende og chikanerende cirkus, uden at der foreligger en anmeldelse hvor barnet er den forurettede.

Og selv hvis det var nødvendigt, så er alt skjult, samværet optages ikke og den mistænke har ingen chance for at forsvare sig mod anklager.